1976: I begyndelsen af året fik brandvæsenet
ensprøjte fra Rosenbauer på prøve den blev
stationeret på st. F. og fik betegnelsen M19

M19 prøvesprøjte venligst udlånt af
firmaet Rosenbauer

 

1. marts 1976: Københavns Brandvæsen
udgår af udrykningen til
Frederiksborg Slot.

1. marts 1976: Et nyt brandhold på 20 mand
nyansatte starter på Dæmningens brandskole.

1. april 1976: Et andet brandhold på 20 mand
nyansatte starter på Dæmningens brandskole.

 

1. april 1976: Brandvæsenets administration
(strukturen fra 1937) ændres ved oprettelse
af en selvstændig økonomi- og lønafdeling.
Teknisk sekretariat indgår som en del af det
fremtidige brandchefens kontor, hvortil
vicebrandchefembedet knyttes.

1. december 1976: 40 timers arbejdsuge
indføres.

 

22. december 1976: Udrykninger til
gadealarmereduceres til en stige og
en tender (110 alarmer) eller
en motorsprøjte (126 alarmer).

 

 

25. februar 1977: Med baggrund i branden i
Stengade 20 den 11. november 1975 vedtages
lov af 25. februar 1976 om brandsikring
af ældre beboelsesbygninger m. v.

 

18. juni 1977: Tiltaleformen »du« formaliseres
i hele brandvæsenet på initiativ fra
Vicebrandchef Robert Ringsted.

 

13.-14. oktober 1977: Virksomhedskonference på
Hotel Hellebæk Kyst med repræsentation
fra samtlige personalegrupper.

Oktober 1977: modtager Brandvæsenet de
første af nye sprøjter Mercedes 608D
bygget af Meisner-Jensen pumpen
var indbygget i bagenden af bilen
køretøjerne fik betegnelsen M1 - M10

M7 Ved Dæmningens Brandstation

1. december 1977: Bemanding af
motorsprøjterne Mercedes 608D med
6 mand påbegyndes.

 

21. december 1977: Det sidste nummer af
det interne informationsblad Koblingen
udsendes.

 

Oktober 1978: modtager Brandvæsenet de
første af nye Tendere på Mercedes 1017
chassier også her med pumpen i bagenden
af køretøjet Køretøjerne betegnes T1-T9

Tender T4 fra st. Vesterbro

1. november 1978: Bemanding af Tenderene
Mercedes 1017 med 4 mand påbegyndes.

Den 15. juli 1980 skete en kraftig eksplosion
på Soyakagefabrikken ved Islandsbrygge, i
ekstraktionsanlægget. Eksplotionen kunne
høres og mærkes over det meste af
København. Bygningen har løftet sig og
sat sig ca. 1,5 m fra fundamentet.
Københavns Brandchef er med direkte
på telefonen. Han fortæller, at situationen
er under kontrol i den forstand, at branden
ikke bliver større end den er i øjeblikket.
Brandchefen frygter for alvorlige skader.
Man ved ikke, om der er nogle omkomne.

Vicebrandchef Robert Ringsted fortæller, at
situationen er under kontrol og at de lige nu
prøver at køle resten af huset ned. Ved
ulykken blev 23 mennesker såret,
heraf 4 fra Brandvæsenet og der skete
skader for cirka 200 millioner kroner.

Eksplosionen fik rydet en del bygninger og
væltet 3 siloer med soyabønner.

28.oktober 1980 Adelgades brandstation har
100års jubilæum der er festligheder med bl.a.
Borgmester Villo Sigurtson og brandchef Boeck
Overbrandinspektør Ole Hoffmann og Brandinspektør
Jürgensen sidst nævnte som stationschef.
Festlighederne på gadeplan var fadøl til folket.

Adelgade 115, Brandstationen med Stige S6
Ambulance A16 og Motorsprøjte M6

 

Februar 1982: I brandvæsenet er der krav til
drejestiger om en køretøjshøjde på 3,20.
Brandvæsenet modtager 3 meget lave (2.85m)
drejestiger 30m med redningskurv
af typen Magirus bygget på specielt lave
drejestiger på Magirus chassis.
Betegnelserne er S21, S25 og S27.

Drejestige S21 her på St H.

28 oktober 1982 Pia Lys Fabrikken
nedbrændte til grunden, da seriepyromanen
Erik Solbakke Hansen den 28 oktober satte
ild til fabrikken.

Den smeltede stearin løb ned i kloakkerne og
størknede, en brandmand gled og faldt, da
han rejste sig kunne han næsten ikke
bevæge sig pga. den størknede i uniformen.
Det medførte i øvrigt store oversvømmelse
i gaderne omkring brandstedet. 

Flere nabo ejendomme i Silkeborggade brød i
brand såbrandvæsenet fik flere ekstra brande
at se til.

På grunden opførtes siden boligkomplekset
Pia Hus i 1984-85.

 

2. maj 1983: Kl. 5 om morgenen udbrød en
brand i Hellebækgade 9, på 4. sal.
Håndværkere var igang medat renoverer taget,
de havde brudt hul igennem i alle brandmure.
Branden gik i taget og brændte voldsomt.
Bygningen var bygget som en firlænget
gård som brændte hele vejen rundt.
En røgdykker på taget for at slukke branden,
får en skorsten der vælter ned over sig og
bliver fastklemt under de glohede mursten.
Han bliver reddet ud men dør senere af
sine kvæstelser

Oktober 1984: Den orange farve som
ambulancerne er malet i er meget dyr
at få malet. den skal males på hvid
7 gange for at dække.Der laves forsøg
med hvid grund farve og med
selvklæbende bånd.

Første forsøg var kun en streg på taget. Den
næste blev stiplet og med streg på midten
også.Stor tekst i front over ruden og på
bagklap i ruden.

 

Forår 1985: Københavns Kommune
etablerede Lægeambulancen, der døgnet
rundt kan rykke ud til både akut medicinske
tilfælde og traume-patienter. Ordningen
dækker Hovedstadens Sygehusfællesskab,
Københavns og Frederiksberg Kommuner.
Lægeambulancen afløser afhentning af
Visitator på Kommunehospitalet som
benyttedes til brug på et skadested.
Fastklemte, person under tog
drukneullykke mm. 

 

Den første Lægeambulance A1 var en reserve
ambulance, tidligere ambulance 1 fra
st. Christianshavn. Senere donerede en borger
penge til en desideret Lægevogn en
Mercedes stationscar.

Februar 1985: På et forslag, fra brandmand
757 Steen Jensen om ændring af dekorationen
 på de nye kommende køretøjer. Blev en
Tender T5 dekoreret efter de gamle køretøjer.
Ny tekst i større med "Helvetica fed" og
Våbenskjoldet i meget større igen på
bagdøren og som noget nyt Telefon nr. på
jalucierne På de nye sprøjter kom
stations bogstav på.

Østerbros Tender T5 med forslags dekoration.

 

Den 21. marts 1986 blev banegården ramt af
en brand, der gik ud over perronhallerne og de
elektriske installationer over S-togssporene.
De ramte bueslag blev hurtigt rekonstrueret.
Skaderne beløb sig til 25 mio.

10. august 1986: Ny sprøjte Mercedes 914.
Køretøjet er malet gul med sort tekst. efter
udvalgets forslag fra Brandmand 700 Eddy
og Brandinspektør Niels Ole Blirup, bliver
præsenteres på Brandstation Dæmningen.
Med brandchef E Boeck og
Borgmester Gunna Starck.

Køretøjet M1 til St.C. skabte kolosal diskution
om gul eller røde Brandbiler. køretøjerne
M1 st C, M2 st.F og M3 st. T var
køretøjerne der blev malet gule.

Internationalt er lufthavnens brandbiler gule,
men borgerrepræsentationen forlangte at
køretøjerne blev malet røde. Sprøjten blev
som noget ny opbygget i moduler således
at det ikke var svært at ændre køretøjets
status. Desværre havde man brugt et
chassis, der var meget blød i fjedrene
så den vuggede som en Citröen 2cv
hvilket betød at mandskabet blev køresyg.
Den over gik som Tender i 1987-88
men beholdt sin betegnelse M1-8

 

15. november 1986: Brandvæsenets
Pionertjeneste har 40 års jubilæum,
og i den tid der har været svømmedykkere
har af delingen reddet 10 personer, som
var afgået ved døden, men ved hurtig
indsats og genoplivning. kom de til live
uden me'n. Ekstrabladet skrev:
EN FORNEM INDSATS,
Tillykke med de 40 år.

Plakaten lavet til Pionertjenesten

9. juli 1987, Brandvæsenet har 300 års
jubilæum i den forbindelse er der en hel
uges udstilling i rådhushallen. der var
hele ugen opvisninger foran
Københavns rådhusplads.


Brandchef E. Boeck modtager lykønskning
fra ISS

Som det ses på billedet var udstillingen godt
besøgt. 

I rådhushallen var opbygget et brandsted
af en lejlighed.

Bemærk! Ambulancen den er løftet ind over
trapperne af Pionerene med deres kranvogn
I1 for at kunne komme ind i Rådhushallen.

I udstillingen var også modeller af
brandmateriel som er lavet af
tidligere brandfolk ved
Københavns Brandvæsen.

August 1987: En ny Tender Mercedes 1117
bliver ændret til sprøjte og fik
betegnelserne blev M11-18

Her er Motorsprøjten M15 fra st. Ø dekoreret
lavet efterdekorationen på den gamle
Tender T5

31 marts 1988: Brandchef Erik Boeck
går af.

1. April 1988: Vicebrandchef 
Robert Ringsted bliver Brandchef

29. juni 1989 Store Kongensgade 42, 04.48
indløber en melding fra en telefonboks om
brand. Der afsendes en udrykning bestående
inspektørvogn, røgtender, stige, tender,
Pionererfra st. H, Sprøjten st. A og Stige,
tender fra st. F. under fremkørsel orienteres
om situationen på brandstedet, der afsendes
ambulance og Akutlægebil.
Ved ankomst er der en voldsom brand i
bygningen. En person sad i vinduet på 2. sal,
ved et kvistvindue påtaget stod 2
personer, en kvinde og mand. Sprøjten A var
ankommetog gjort klar til springtæppe. Ved
ankomst af drejestigen st. H blev i løbet af
kort tid de reddet ned, også kvinden på 2 .sal
blev reddet ned. Straks Ordonnansen kom
ind i gården meldte han vagthavende, at

det brændte voldsomt på 3 og 4 sal, trappe
og tag. Endvidere at der var sprunget 3
personer i gården. Der blev yderligere
rekvireret 3 ambulancer, samt en ekstra
drejestige (stige/tender st. Ø.)
Redningsindsatsen var overstået på under
10 minutter, selve brandslukningen kom
på trods af vanskelige adgangsforhold og
slukning udefra var branden hurtig under
kontrol.


Tegninger over redningen og branden

 

26. november 1989: Brandvæsenet tændte
traditionentro juletræet på
Rådhuspladsen kl.16.00.

 

Januar 1992: Modtog Brandvæsenet 3 stk.
nye stiger, afprodsstiger bygget på Bobcat
chassis en ide som blev fostret af
Værkmester Benny Hofmann Larsen.
Bobcat, som egentlig var et entreprenør
køretøj. Den blev i samarbejde med stige
firmaet  Metz, Forsynet med en 25 m stige,
hvor det inderste led blev fjernet således
at stigen blev 18 m. Bobcatstigen, blev
fremført af et fejeblad Mercedes 1120
Betegnelserne var S12 st. F S14 st. V
og S16 Reserve

S12 fra st. F fotograferet på st. Ø

9. februar 1992 Det er søndag kl. 14.42 bliver
brandvæsenet alarmeret til Proviantgården
der brænder. I 1603 opføres Proviantgården
under Christian 4. og fungerede som en lille
havn, hvor skibe kunne sejle ind mellem
Tøjhuset og Proviantgården. Her kunne de
blive forsynet med proviant og krigsmateriel.
Men flere gange igennem historien er
Proviantgården brændt (1626 og 1719)
og seneste gang var i 1992. Det var
menneskelige fejl der forårsagede branden -
både i den brandsikring der skulle ligge
forud for branden og selve det der startede
branden. Linolie klude og slibestøv fra en
håndværkers arbejde antændte og startede
en brand

Slibestøv fra en håndværkers arbejde og
lindolie klude antændte og startede
en brand

 

7. April 1992 brændte en af Københavns
ikoniske bygninger: Odd Fellow Palæet
(Koncertsalen). En bygning, der blev
opført i årene 1751-1755.
I årene 1884-1890 blev Palæet til- og
ombygget til brug ved blandt andet
koncerter og forestillinger og det blev
derfor et populært samlingssted
for datidens københavnere.
Brandvæsenet blev alameret
cirka kl. 05.00 til ildløs Sankt Annæ gade,
hvilket viste sig at være
Odd Fellow Palæet.

Det ikoniske foto af branden som er brugt
alle steder

Brandvæsenet måtte bruge stiger
med vandkanoner

Inspektørvognen med en ambulance
som standbye

Efter branden stod kun murene tilbage
 

1. maj 1992: Alarmcentralen 0-0-0 på
Københavns Hovedbrandstation
ændrede telefonnummer til 1-1-2.

Juni 1992: Der indføres et nyt logo i
Ambulancetjenesten "Star of life" (Livsstjernen).
På en ambulance A2 Fra st F der var på
Nørrebros Karosserifabrik til renovering, blev
der sat et sådan logo i fronten og 2 små
på bagklappen.

Ambulance A2 første ambulance i Danmark
med Star Of Life. Er nu indført på
alle danske ambulancer.


Star Of Life. Er nu indført på alle
danske ambulancer.

 

7. juni 1992: kl. 00.21 bliver brandvæsenet
alarmeret til brand i Christiansborg Slotskirke.
Den blev antændt af en vildfaren nødraket
under karnevallet. Taget udbrændte,kuppelen
styrtede ned i kirkerummet, og en stor
del af væggene og interiøret blev ødelagt.

1. maj 1995 De koperative maketenderier
nedlægges og et egentlig alkoholforbud
indføresi Brandvæsenet. Det betød at
mandskabet kalde dagen År 0. Det
betød at ved større ildebrande
kunne man ikke få en øl mere.

Maketenderiet "bixen"

31 marts 1996: Brandchef Robert Ringsted
går af.

1. April 1996: Oberstløjtnant Jan Axlev 
 bliver Brandchef

• 8. oktober 1996 kl. 02.07 bliver
  brandvæsenet allarmeret til
  Frihavnen hvor der er kraftig brand i
  Sonnys Lager.

 1999-2000: Akkreditering af
ambulancetjenesten
I efteråret 1999 besluttede Hovedstadens
Sygehusfællesskab (H:S), at man ønskede at
opnå akkreditering af sit kvalitetsniveau med
henblik på at skabe en ensartet behandling
af patienterne uanset, hvilket hospital, der
skulle behandle patienten. Akkreditering er
en løbende kvalitetsbedømmelse og
-sikring af en organisation og dens
præstationer. H:S valgte den amerikanske
akkrediteringsorganisation Joint Commission
International (JCI), til at forestå projektet.
Københavns Brandvæsen har med interesse
fulgt processen i H:S, og da mange af
elementerne i akkrediteringen på hospitalerne
har direkte berøringsflader med
ambulancetjenestens behandling af
patienterne, inden de indbringes til
hospitalerne, har Københavns Brandvæsen
truffet aftale med JCIom også at
gennemføre en akkreditering af
ambulancetjenesten. Det bliver i øvrigt
den første akkreditering af en
ambulancetjeneste i verden.