Brandvæsenet 1951 - 1975
"Holmenkatastrofen."
23. november 1951: Udbrød der en brand i et
værksted på Flådestation Holmen.
Brandfolkene fra Markmandsgade
brandsstation ankom kort efter, og nåede
frem til det brændende armeringsværksted
på Quintus ved Refshaleøen, kendte de
ikke den lange kæde af overtrædelser af
reglementer, uklare instrukser og mangelfuldt
tilsyn, som gjorde værkstedet til en
højeksplosiv brandfælde fyldt med miner.
Efterfølgende eksploderede 11 miner
i armeringsværkstedet på Quintus
Batteriet på Holmen i København som
følge af den opstået brand. Ved eksplosionen
omkom 16 personer heraf 11 brandmænd
fra Københavns Brandvæsen,
3 reddere fra Falcks Redningskorps samt 2
af søværnets ansatte, 62 personer blev såret.
Bisættelsen var 1 december 1951 i
Vor Frue kirke kostede 16 menneskeliv. 
Sprøjten fra st. C. totalskadet
Bygninger blæst i stykker og øvrige skadet
1 december 1951:
Bisættelsen var i Vor Frue kirke 
vedrørendekarréværn overdrages
brandvæsenet. Herved samles hele
egenbeskyttelsen – bedrifts-karré-
og villaværn.
overenskomst mellem Københavns og
Hvidovre kommuner overtager
Københavns Brandvæsen slukningstjenesten
i Hvidovre.
afsløres en bronze mindetavle for alle de
brandfolk,som på ulykkelig vis omkom
ved eksplosionen på Holmen den
23. november 1951.
samarbejdsudvalg ved brandvæsenet.
på station H.
Underbrandmestre til Pionertjenesten.
Klub stiftes.
vagtcentralener afsluttet. Den vil muliggøre
direkte signalgivning til alle køretøjer
på samtlige stationer, og er en
indledende etape til centralalarmeringen.
P. Vinding afgår.
udnævnes til Brandchef.
lønreform.
1959: I løbet af året indkøbes en sprøjte og en
tender på Dodges D500 som prøvekøretøjer.
Køretøjerne betegnes for sprøjten M9 med
en pumpekapacitetpå 1800m/l og som noget
nyt har den højtrykspumpe 2 vinder på hver
60m højtryksslanger, som den første i
Danmark. Tenderen T9 med en lavtryspumpe
på 2600m/l og 2 vinder med 60m hjælpeslange.
Køretøjerne skal ud på samtlige stationer
og afprøves.

1. april 1959: der oprettes en stilling som
radiomester
1. maj 1959: Brandvæsenet administrative
opbygning ændres i overenstemmelse med
forslag fra administrationskommisionen
(nu Københavns kommunes
organisationskontor)under Brandchefens
kontor nyoprettes Teknisk sekretariat
21. maj 1959: Det pålægges Brandchefen som
afsnitschef at forestå beredskabsplanlægningen
for samtlige tjenestegrene inden for den kommunale
hjælpetjeneste. Brandvæsenet har udarbejdet
beredskabsplan for Brand-, Ambulance-, og
vandtransporttjenesten.
påbegyndelse af centralalarmerings-og
køretøjskontrolanlæg.
administrationen og uddannelsen m.v. af
værnepligtige, der er overført fra
Civilforsvarskorpset til det lokale civilforsvar.
samordningaf Hovedstadsområdets
brandvæsen nedsættes.
overensstemmelse med justitsministeriets
cirkulære af 12. juni 1945 – træder i kraft.
nedsættelsen af den almindelige
arbejdstid til 45 timer om ugen indføres
en ny vagtordning for udrykningsmandskabet
med 8 roder mod tidligere 7, hvorved
den gennemsnitlige vagttjeneste bliver
3 døgn i løbet af 8 døgn.
2. februar 1962: Udvalget vedrørende
samordning af Hovedstadsområdets
brandvæsen udsender Redegørelse I:
Vedrørende en mulig samordning af
brandvæsener indenfor Storkøbenhavn
og Redegørelse II: Vedrørende en
mulig nyordning af telefonalarmeringen
inden for Storkøbenhavns
telefonområde.
og tendere.
Prøvestenshavnen og får betegnelsen
station P. Den henhører under Havnevæsenet,
men bemandes af Københavns Brandvæsen i
henhold til overenskomst
19. november 1963:
Civilforsvarsambulancetjenesten
og sanitetstjenesten opløses. I stedet oprettes
førstehjælpstjeneste og ambulancetjeneste,
administreret af brandvæsenet.
1964: I løbet af året modtages 2 Drejestiger
30m på Mercedes 322, monteret med
Metz trinpalløs stige
betegnelserne er S3 og S4. (S19)

Drejestige S4 (S19 som reserve)

I ogRedegørelse II udsender Udvalget
vedrørende samordning af Hovedstadsområdets
brandvæsen Redegørelse III, hvori det videre
forløb af udvalgets arbejde omtales.
Jan Ammitzbøll udnævnes til Brandchef.
Gasværk. Braget, der rystede København,
klokken lidt over 09.30 lørdag morgen,
skabte panikstemning og frygt i
befolkningen og forårsagede ødelæggelser
for millioner af kroner. Fem personer omkom,
heraf tre håndværkere på gasværket.
Ulykken tilskrives en menneskelig fejl
under eftersyn af en ventil i gasværkets
måler- eller pumpehus. De materielle skader
var meget omfattende, og der blev knust
vinduer i en omkreds af 5 km fra
eksplosionsstedet.


Redningsfolk fra Brandvæsen, CF, Falck
og en hel del frivillige civile

Ødelæggelserne var voldsomme braget kunne høres over
det meste af Sjælland


Ødelæggelserne var voldsomme braget kunne
høres over det meste af Sjælland
.jpg)
Vigerslev Allé 176 efter eksplosionen.
Læg mærke til taget. Flere af beboerne
blev ramt af tagsten, da de flygtede ud
af huset.
Foto: Ukendt fotograf, 1964,
Belysningsvæsnets arkiv,
Københavns Stadsarkiv.

Gentofte kommune og Københavns kommune
om en gensidig bistandsordning ved
udrykning til ildløs.
inspektørvagt udvides midlertidigt til
også at omfatte Frederiksberg.
Ordningen er forløber for en
permanent overenskomst.
administrationen og uddannelsen m.v. af
værnepligtige, der på session
er udskrevet direkte til det lokale civilforsvar.
køretøjskontrolanlægget mellem
vagtcentralen og alle 8 københavnske
brandstationer er nu i drift.
Langebrogade 10nedrives.
December 1965: Den første stilling som
brandassistent oprettes.
01-telefonområde indgår til vagtcentralen,
som hermed bliver alarmeringscentral
for dette område.
overdrager den til Teknisk museum i Helsingør.
til Nationalmuseets samlinger i Brede.
gennemgår 3 brandmænd svømmedykker-
og frømandsuddannelse.
tilsluttes brandvæsenets
centralalarmeringsanlæg.
politigården tilsluttes brandvæsenets
centralalarmeringsanlæg.
årrække fungerede som radiobasisstation
for brandvæsenet, fjernes ved sprængning.
lokaler på st. Ttil den nye
værkstedsbygning sammesteds,
hvortil også radiotjenesten flytter.
Farum brandvæsens deltids brandmænd
direkte fra vagtcentralen ved hjælp af
radioalarmeringsmodtagere fra
radiofirmaet Niros og tilsluttes
hermed centralalarmeringen.
brandvæsener i Storkøbenhavn
etableres ved overenskomst et for
Københavns og Frederiksbergs
brandvæsener fælles udrykningssystem.
tilsluttes brandvæsenets
centralalarmeringsanlæg.
tilsluttes centralalarmeringen (radio).
vælter under udrykning på
Tuborgvej / Frederiksborgvej på vej til
ildløs i lejlighed på Charlotte Muncks Vej.
på linje med statens indebærer en ændring
af pensionssystemet. Tårnby, Store Magleby
og Dragør brandvæsener tilsluttes
centralalarmeringen (radio).
rationalisering af hospitalernes
kørselsvirksomhed overtager brandvæsenet
forsøgsvis hospitalsvæsenets natkørsel.
Den udføres med brandvæsenets ambulancer.
kommune er 636.718.
Herstedernes brandvæsener tilsluttes
centralalarmeringen (radio).
model Hi-Ranger sættes til udrykning på station T.

21. januar 1970: Brandvæsenets første
Snorkel med betegnelsen Sn1, model
Hi-Ranger sættes til udrykning på station T.
brandslukningen i kommunerne Høje-Tåstrup,
Sengeløse, Torslunde-Ishøj, Vallensbæk
og Greve, tilsluttes centralalarmeringen
(radio).
april optog et hold fra fjernsynets børne- og
ungdomsudsendelser en række situationer fra
brandmandsuddannelse og øvelser på
station D. Optagelserne blev vist i 2 udgaver
af ”kikkassen” hvor første udsendelse blev
sendt 22. maj 1970.
1. maj 1970: Administrationen af de
civilforsvarsmæssige opgaver, der påhviler
Brandchefen som Afsnitschef og
brandvæsenet i øvrigt, samles i et
nyoprettet civilforsvarskontor.
3. maj 1970: Falck Rødovre, der varetager
brandslukningen i Rødovre kommune,
tilsluttes centralalarmeringen (radio).
informationsblad KOBLINGEN udsendes.
sædvanlig stor travlhed for brandvæsenet.
Fra kl.17.44 til 04.00 blev der kørt 34
ildebrandsudrykninger, hvoraf de 24 var til bål
på gader og pladser. Belært af risiko for
optøjer,fik enkelte bål i samråd med politiet
hvor der ikke var mulighed for antændelse
af andet, lov til selv at brænde ud.
afhandling mod ambulancers
udrykningskørsel.Denne afhandling
offentliggøresi Danish Medical
Bulletin juni 1971. Endvidere også i ugeskrift
for læger. Lægens afhandling belyser at
ambulancerneikke skal køre udrykning med
patienterne, og ej heller hen til patienterne.
De kan få lov at anvende blinklygterne, hvis
de holder hvor der er standsning eller
parkeringsforbud. Han mener endvidere
at den gevinst ved at komme på hospitalet
hurtigt, ikke opvejes af risikoen for at køre
forringes. Da afhandlingen var baseret på
Falck Zonens uheld i forbindelse med
udrykninger tog Direktør Børge Johansen
til genmæle og svarede i ugeskriftet at
hvis udrykning skulle indstilles med
ambulancer, ville mange patienter
få brug for en ligvogn i stedet for en
ambulance. Korpslæge Brandvæsenet
Dr. Med. Ebbe Arnfred påpegede at det var
en misforståelse, hvis man troede at
udrykningskørslen tilstræbte vognens
maksimale kørehastighed, men at det
gav en mere skånsom og glidende transport
for patienten, og som en tidsgevinst at
mandskabet kom hurtigt frem til hospitalet
med skadelidte.
jubilæum som kommunalt brandvæsen.
der blev afholdt et flot optog af gammelt
brandmateriel og brandbiler fra de 100 år

Her lidt fra optoget gennem København.

Vesterbrogade

I samme forbindelse bliver der, på forslag fra
Brandinspektør Robert Ringsted Jensen
sat firma navn på brandvæsenets køretøjer.

Robert Ringsted Jensen

KØBENHAVNS BRANDVÆSEN
den endelige tekst.
Teksten er fremstillet af alfabetet
"euro stile medium" Her vist af
Værkmester Benny Hofmann Larsen
af 3 brandfolk under indsats, udført af
billedhuggeren Svend Lindhart,
ophænges på Hovedbrandstationen.

jubilæet en jubilæumsfilm ” Drej 0-0-0 ”
Laterna Film.
august blev der fra røgtenderen på
station D stjålet etkredsløbsapparat
tilhørende daværende Brandmester 82.
Tyveriet blev meldt til politiet. Nogle år
forinden havde daværende
Brandmester 82 ligeledes
fået stjålet sit kredsløbsapparat som
politiet fandt i en have på Amager.
Her havde nogle mandspersoner en
hel samling uniformseffekter som de
havde hængt i haven på en pæl som de
dansede omkring – splitternøgne.
station D. Kommandopostvogn/skolebus
(K1) stationeres på station D.
brug. I første omgang sendes den til test på
forskellige ambulancer efter mange drøftelser
i ambulanceudvalget og båreudvalget. Båren
er tegnet af konstruktør H. Venneberg og
fremstillet af Overbrandmester 94
S. A. Ramussen. Den opfylder
Sundhedsstyrelsens krav til moderne
patientbefordring idet den er forsynet med
knæknæk og nakkeknæk, hvilket sidstnævnte
er af stor værdi når en patient skal ventileres.
Den er monteret med en grå polyester
madras i skridsikkert plasticbetræk. Den har
4 hjul, hvoraf kun de 2 er svingbare.
jubilæum.

Afgår ved døden på Kommunehospitalet.

Bliver ny regent for Danmark.
regent 1972- 2024
Januar 1972: Brandvæsenet modtager 3
drejestiger 30m med redningskurv af
typen Magirus bygget på
Mercedes 1113 chassis.
Betegnelserne er S11, S15 og S17.

Drejestige S11 på st. C.
erstattes af en drejestige.
Udrykningsgrænserne for
sekundære udrykninger i station C’s
udrykningsområde ændres.
brandslukningen i kommunerne
Ballerup-Måløv, Værløse, Led-øje-Smørum
og Herlev, tilsluttes centralalarmeringen
(radio). Falck Gladsaxe, der varetager
brandslukningen i Gladsaxe kommune,
tilsluttes centralalarmeringen (radio).
vagtordning. Samtidig formaliseres
6 timers pligtarbejde.
sikkerhedsorganisation og vælges
sikkerhedsrepræsentanter.
motorveje . (»motorvejsalarmer«) tilsluttes
alarmcentralen.
sygetransportkørsel installeres med
vagtmester kontor, opholdslokaler og
garage i en nyopført bygning på station T.
af Flyvevåbnets store ambulancer
Mercedes 406 til »Hjerteambulance«,
bemandet med en læge, en sygeplejerske
og to brandmænd, indledes.
brandvæsenets samarbejdsudvalg.
hørende under
Glostrup Brandvæsen I/S, tilsluttes
centralalarmeringen.
årsberetning for 1972/73 ophører
udgivelsen af en egentlig årsberetning.
1. september 1973: Hotel Hafnia, det var
natten til 1. september portieren i
receptionen slog alarm klokken 02.41.
på værelserne lå de fleste og sov.
"Det brænder meget stærkt på værelserne"
sagde portieren i telefonen til Alarmcentralen.
Kort forinden havde han sammen med en
gæst opdaget, at det brændte på hotellet.
Den nat brændte Hotel Hafnia. Det kostede
35 mennesker livet. Fem af dem var børn

Drejestiger rejst for at redde personer ned
fra det brændende hotel i Vester Voldgade


Dagen efter branden var der oprydning og
nedtagning af de sidste omkommende

I 2024 udkom en bog om Hotel Hafnia
Katastrofen. Den er beskrevet af
journalist Peter Skeel Hjort.
Bogen kan købes på Brandmusseet
på Vesterbros Brandstation, Enghavevej
Brandvæsen udgår af udrykningen til
Kronborg Slot.
afgår.
udnævnes til brandchef.
gallauniform med sabel ophører.
Københavns hospitalsvæsens
sygetransportkørsel.
kommandopostvogn overgår til
inspektørvogn.
Hotel Hafnia den 1. september 1973
udsendes justitsministeriets
bekendtgørelse om
brandværnsforanstaltninger i ældre hoteller.
udgår af udrykningen til Fredensborg Slot.
på station H tages ibrug som kontorlokaler for
afdeling I.
21. oktober 1974: Brandstationen på
Fælledvej 20 st. F på 90 års dagen for
oprettelse af stationen

Med 4 ambulancemænd og 2 Rød/sorte
ambulancer og 15 brandmænd med Dodge
Sprøjte,Tender og den nye afprodsstige på
mercedes 1113 chassis
bekæmpelse af miljøskader indføres.
sprøjte og tender. En lille sprøjte med
frontpumpepå Mercedes 608D sprøjten
skulle have plads til 6 mand Vandtank på
600l ,1 højtryksvinde og en pumpekapacitet
på 1400m/l betegnelsen blev M18.
Sprøjten fik et øgenavn
meget hurtigt "Hofmanns Eventyr"
Tenderen fik ligeledes frontpumpe på
Mercedes 1113 chassis og var opbygget
efter Dodge Tenderne med kærre i
bagrummet. dels med 1 kærre A-slanger
og 1 kærre med B-slanger. Pumpekapacitet
var 2000m/l Skulle betjenes af 4 mand.
Tenderen blev betegnet T18.


Brandvæsen modtog melding om branden
Stengade 20 kl. 20.28. Redningsarbejdet
skulle vise at være særdeles vanskelig.
Ejendommen havde ikke front mod Stengade.
En lille smal gyde forbandt Stengade og
Griffenfeldsgade. En jernport spærrede vejen
fra Stengade ind til den brændende bygning.
Det betød at stigevognene ikke kunne komme
ind. Brandfolkene måtte derfor have hjælpe
af beboerne i nabobygningerne. Der
udspillede sig i den grad dramatiske scener.
En ung mand ramte en stålwire på vej ned,
så gnisterne stod omkring ham. Da kablet
brast, gik alt lyset ud. Det eneste lys var
nu kun ilden fra branden. En 55-årig
invalidepensionist blev reddet af en
underbrandmester Villumsen. Han fortalte
iaviserne dagen efter, at han kom med
pionererne. Så blev der først lys.
Han stod uden for sit vindue på femte sal
ogpegede over på naboejendommen. Det
lykkedes for brandmanden at redde ham
via naboejendommen. Han var den sidste,
der blev reddet. Branden kostede
9 mennesker livet.

Mand på taget reddes over fra nabohuset
