Brandvæsenet 1900 -1925

1. januar 1900: Tidspunkt for vagt skifte
ændres fra kl. 07.00 til 08.00 morgen.
Dampsprøjterne nr. 6 "Surtur" og nr. 7 "Ægir"
anskaffes.

Dampsprøjte forevises

1. januar 1900: Besluttede 
kommunalbestyrelsen at der skulle 
opføres en ny brandstation på Østerbro, og
beviligede en kvart million dertil.

1. marts 1900: Nyt regulativ for Københavns
Brandvæsen

I året 1900: blev der kørt 360
ambulanceudrykninger i
København.

1. januar 1901: Ved lov af 3. april 1900
indlemmes Brønshøj sorgn samt Valby,
Vigerslev og Kongens Enghave i
Københavns kommune.

1901: Der blev anskaffet en af
Brandfuldmægtig Tersling
Konstrueret Redningsstige
den såkaldte "Terslinger" 

Brandstationen østerbrogade 47, til højre
sovesalen

1. oktober 1901: St. Ø flyttes fra
Østerbrogade 47, til den nyopførte
station for Østerbro og Frihavnen
Østbanegade 89.

Den nye brandstation på Østerbro st. Ø

1. januar 1902: Ved lov af 3. april 1900
indlemmes Sundby og Nathanaels sogne
på Amager i Københavns kommune

1902: Brandfolkenes Stiffelsforening,
Brandkorpsets Konfirmationsforening
og menige Brandmænds
Understøttelsesforening
sammenslutttes i brandfolkenes
understøttelsesforening, som i 1908
ændre navn til Brandfolkenes Stiftelsforening.

13. februar 1903: Ved lov af 13. feruar
ophæves brandvæsenets reservekorps,
der bestod af 2 brandfuldmægtige, 80
sprøjteførere og ca. 320 brandmænd.

8. juni 1903: Efter vedtagelse i
Borgerrepræsentationen pålægges
det Københavns Brandvæsen at deltage
ved brandslukningpå Kronborg slot.

 23. juli 1903: Der indstiftes et hæderstegn for
underbefalingsmænd og menige som har
gjort 25 års god tjeneste ved Københavns
Brandvæsen

1904: Der indkøbes en Dampsprøjte
(nr. 8 "Skjold"), to Tendere en færdselsvogn
og en Redningsstige. Disse anskaffelser
var beregnet til den nye station på
kløvermarksvej.

 19. april 1904: Kløvermarkvejens (fra 1940
Markmmandsgade) brandstation tages i brug.
Christianshavns Brandstation (Station C).
Som en følge af, at Sundbyerne blev
indlemmet i Københavns Kommune i 1902.
På det tidspunkt var der 3 brandvagter,
som alle blev nedlagt ved denne lejlighed.
Samtidig nedlægges brandstationen i
Langebrogade 10, men bygningen
anvendes fortsat til depothus.

Christianhavns Brandstation 1904

1. august 1905: Der oprettes brandvagt i
Valby i den gamle ryttergårdsskole i
Skolegade

Brandvagten St. S i Skolegade, Valby

I året 1905 blev der kørt 833
ambulanceudrykninger i
København.

Kong Christian IX
Regent 1863-1906

1. juni 1906: Sprøjteførerne udmelder sig af
Brandfolkenes Organisation og danner
Sprøjteførernes faglige Forening.

I året 1906 blev der kørt 1163
ambulanceudrykninger i
København.

1906: Der anskaffes en redningsstige. 

Kong Frederik VIII
Regent 1906 - 1912

1907: Der anskaffes 2 redningsstiger hvoraf
den ene var til den nye station på
Tomsgården.

1907: Typetrykapparaterne - de såkaldte
"kaffemøller" - udskiftes med almindelige
morseapparater.

September 1907: Deltog automobilet en
Peugoet på 10-12 HK og istand til at køre
40km/t, med 4 personer for førstegang i
udrykning.

Maj 1907: Automobiliseringen indledes med
anskaffelsen af en 4-cylindret Peugeot Huber
personvogn 10-12 hk. største hastighed
40 km/t til vagthavende brandinspektør.
Den rykker ud 1. gang september 1907

Udrykning fra st. Hovedbrandstationen med
automobil Inspektørvogn (formegentlig
den første P1) 1917

1. juli 1907: Den hidtil gældende vagtturnus
med 2 døgn og 1 døgn fri ændres til 1 døgn
vagt og 1 døgn fri.

1. juli 1907: Tomsgårdens Brandstation
indvies, og får benævnelsen Station T.
Den nye station skal dække
områderne Utterslev, Brønshøj og Husum.

Tomsgården Brandstation

Tomsgården Brandstation på
den gamle Frederikssubndsvej

I året 1907 blev der kørt 1423
ambulanceudrykninger i
København.

1. marts 1908: Nyt regulativ for Københavns
Brandvæsen

31. marts 1908: Nye stillingsbetegnelser:
Brandchef, Vicebrandchef, Brandinspektør
og Reservebrandinspektør.

1. april 1908: Brandvæsenet får
kontoradministration. En tidligere
Sprøjtemester blev marts 1882
ekstraskriver, 1. januar 1883 fast Skriver,
1. januar 1898 Kontorassistent
og 1. januar 1901 Regnskabsfører og
bogholder med Sprøjtemestre og - førere
som ekstraskrivere. Nu ansættes 2
tidligere brandmænd som kontorassistenter,
og yderligere ansættes senere 1 skriver.

4-6. juli 1908: Brandfolkene arrangerer fest
og opvisning i Kongens Have, dels for at
skaffe midler til foreningsarbejde, dels
for at skabe publicity. Ved lejligheden sælges
en platte med Københavns Brandvæsens
våbenskjold fremstillet i fajance af fabrikken
Aluminia.

3. oktober 1908: Ny overenskomst mellem
Magistrat, Havnevæsen og Brandvæsen om
slukning af brande i skibe ved bolværk eller i
havnen.

I året 1908 blev der kørt 1742
ambulanceudrykninger i
København.

Prinsesse Marie af Danmark 
Excentriske indfald og sidste år

Prinsesse Marie var også kendt for sine
excentriske indfald. Hun kom således engang
en brandmand til undsætning under en kraftig
ildebrand på Kongens Nytorv, og Brandvæsenet
skænkede hende derpå en brandhjelm og nogle
uniformsknapper som tak. Disse lod hun
indarbejde i en brandmajoruniform, som hun
blev fotograferet i.

Prinsesse Marie i sin brandmajoruniform.

Af E. Hohlenberg/Det Kgl. Bibliotek.

Licens: Materialet er fri af ophavsret

Som hustru til en søofficer lod hun en tatovering
af et anker pryde sin ene overarm. Under ankeret
kunne man læse hendes motto:
"Qui s'en grogne, je m'en moque", frit oversat,
"Den, der brokker sig, er jeg ligeglad med".
Prinsesse Marie led meget under prins Valdemar
fravær, når han var på sine lange flådetogter, og
dertil kom i hendes sidste år en smertefuld
sygdom. I december 1909 døde prinsesse
Marie, kun 44 år gammel til stor sorg for både
ægtemanden og alle, der havde haft med
hende at gøre. Marie ligger, sammen med
sin mand, der først døde i 1939, begravet i
Roskilde Domkirke.

1909: Depothuset i Godthersgade rømmes,
ogmateriellet flyttes til depothuset i
Langebrogade

Fra brandvagt til depothus nedlægges i
1909

Langebrogade oprettes som depothus
med matriellet fra Gothersgade.

1. april 1909: Kommunal Lønreform, der bl.a.
betyder pensionsret efter 15 års uafbrudt
tjeneste.

27. juli 1909: Nyt regulativ for Københavns
Brandvæsen

1. november 1909: Brandchef, Deodatus
Fredericus Sextus Meryer
fratræder og efterfølges af
Vicebrandchefen, Emil Liisberg

Sextus Meryer

I året 1909 blev der kørt 1811
ambulanceudrykninger i København.

1909-1910: Det tidligere depothus i
Gothersgade nedrives

1. januar 1910: Foreningen for
Lægevagtstations Ambulancevogne
overgår til Det Røde kors, men betjenes
foresat af brandvæsenet.

I året 1910 blev der kørt 2025
ambulanceudrykninger i
København.

1. april 1913: den første automobilsprøjte
indgår i udrykningen. Det er en 6 cylindret
Dennis, 75 hk, med centrifugalpumpe, der
yder 2000 l/m ved 9 ats.
Sprøjten kaldes "Engelskmanden"

M1 Motorsprøjte Dennis 1913
"Engelskmanden"

1913: Ved årets udgang anskaffes et
personautomobil, Renault, 25 hk, til
afløsning af det i 1907 indkøbte, som
overgård til reserve og skolekørsel.

I året 1913 blev der kørt 2733
ambulanceudrykninger i
København.

juni 1914: Ansøgte Brandvæsenet om en
bevilling til anskaffelse af en
automobildrejestige. Sagen gik i udvalg,
da det dukkede frem i 1916, enedes
man om at udsætte den til bedre tider.

1. maj 1916: munderingsdepotet kommer i
faste rammer med oprettelsen af en stilling
som Munderingsmester- og inventarriemester

1916: Sprøjteførernes faglige Forening
omdannes til Foreningen for kommunale
Arbejdsledere, og Sprøjteførerne danner
klub under denne (nu Brandmestrenes klub)

24. maj 1916: Brandchef Emil Liisberg afgår
ved døden. Han efterfølges som Brandchef
af Vicebrandchef C.A. Mülertz

27. december 1916: Den første KV-
Brandhane, konstrueret
af  Brandinspektør K. Wissing, opstilles.

KV-brandhane

I året 1916 blev der kørt 3874
ambulanceudrykninger i
København.

1. oktober 1917: Der anskaffes en lukket
personvogn, Daimler-Mercedes, 25 hk til
fremføring af Brandchefen
og Vicebrandchefen.

31. december 1917: Brandvæsenets
sygekasse ophæves. Medlemmer og
formue overgår til Alderstrøst.

I året 1917 blev der kørt 3586
ambulanceudrykninger i
København.

1. maj 1919: Som følge af indførelsen af 48-
timers arbejdsuge ændres vagtturnus fra
1 døgn vagt / 1 døgn fri, til gennemsnitlig
3 døgns vagt pr uge, idet udrykningsmandskab
indeles i 7 roder. samtidig fritages
brandmændene for at prøve brandalarmer og
udføre brandhaneeftersyn på fridage.

27. maj 1919: Havde Brandchefen foreslået at
der blev Bevilget 460.000,00 kr. til anskaffelse
af 7 Motorsprøjter, 7 Tendere, 2 mekaniske
stiger, 2 færdselsvogne og en øvelsesvogn.
kommunalbestyrelsen besluttede at udskifte
Hesteambulancerne med 8 automobil
ambulancer fra Daimler-motorengesellschaft.
sidstnævnte skulle være klar til Jubilæet
1. august 1920

11. september 1919: kommunalbestyrelsen
vedtager, at brandvæsenet skal besørge
ambulancekørslen med egne
ambulancer, og bevilger midler til
anskaffelsen.

1. oktober 1919: Omfattende kommunal
lønreform, der betyder nye personale-
og lønreguleringer.

I året 1919 blev der kørt 3819
ambulanceudrykninger i
København.

8. april 1920: Brandvæsenets Idrætsforening
stiftes

1. august 1920: Kunne Københavns
Brandvæsen fejre 50 års jubilæum
som kommunal institution. Jubilæet
blev fejret ved en festlighed på
Hovedbrandstationen hvor
vagtmandskabet og den største del
af det vagtfrie mandskab dannede
parade til ære for de indbudte gæster.

I året 1920 blev der kørt 3535
ambulanceudrykninger i
København.

1921-1922: 8 mercedes-ambulancer anskaffes
og ambulancevæsenet overgår helt til
brandvæsenet. endvidere anskaffes
7 motorsprøjter og 7 motortendere,
ligeledes fra daimler. Sprøjterne er forsynet
med pumpe, som kan yde 1800 l/m ved 7 ats,
medens Tenderne hovedsagelig er
mandskabs- og slangekøretøjer.
Grundet den store forøgelse af
motorkøretøjer udvides reparationsværkstedet.
En sprøjtemester bliver værkmester, og
der ansættes  der ansættes
2 ugelønnede maskinarbejdere. 

1920 Ambulance Daimler-Mercedes

 M12 (tidl. M2) Motorsprøjte Daimler 1920

1922-1923: På Hovedbrandstationen
nedlægges den store stald i bagbygningen,
 der indrettes i stedet automobilreparations-
værksted, samt et snedkerværksted.
Den første automobilstige anskaffes.
Undervognen er som sprøjters og tenderes,
drejestigen kan udskydes til 25 m’s højde.
Rejsning og udskydning foregår ved elektrisk
kraft, drejning ved håndkraft.

25m drejestige på daimler-mercedes chassis
med en metz stige. Foto 1 stigen under
udrykning foto 2 stigen foran hestestallene

S1 drejestigen rejst på Hovedbrandstationen

16. april 1923: Kongen Christian d. X bifalder,
at jubilæumstegnet herefter også kan tildeles
korpsets officerer.

Kongen Christian d. X
regent 1912 - 1947

2. juni 1923: Nyt regulativ for Københavns
Brandvæsen

1924-1925: Der anskaffes en 22 m-
afprodsstige, som fremføres på en
undervogn magen til tendernes.
Dampsprøjter benyttes for
sidste gang til udryknings brug.

S9 Afprodsstige Daimler-Mercedes

I året 1925 blev der kørt 5392
ambulanceudrykninger i
København.