Brandvæsenet 1870-1899

15.maj 1868: Kong Christian IX underskriver
Lov om Brandvæsenet i København, som
skal afløse forordningen af
1. november 1805.
Hermed bliver brandvæsenet en kommunal
opgave fra 1870

Kong Christian IX
regent 1863-1906

1. februar 1870: Folketallet i Københavns
kommune er 181.291.

21. juni 1870: Det af kommunalbestyrelsen
vedtagne Regulativ for Københavns
Brandvæsen stadfæstes af Justitsministeriet.

1. august 1870:  kl. 5 om morgenen, indledtes
en ny epoke i byens historie. Da overtager det
nye kommunale brandvæsen de faste
vagter. Assistent ved vandværket, cand.polyt.
Jan Carl Emil Hermann Schønheyder 
ansættes som Brandinspektør
1870-1884:

Den 1. august 1870 markerede en vigtig

milepæl i Københavns historie, da byens
brandvæsen blev overdraget fra kongelig
kontrol til kommunal styring. Dette skete
næsten 200 år efter at brandvæsenet
blev oprettet af den Kongelige
Brandkommission i 1687. Initiativet til
denne overgang kom fra brygger
J.C. Jacobsen, grundlæggeren af
Carlsberg, som i 1862 foreslog Folketinget,
at brandvæsenet skulle reformeres.
Jacobsen kritiserede det daværende korps
som værende "en hel armé på 4-5000 mand,
som er aldeles uden organisation og uden
disciplin. " Han argumenterede for en mere
effektiv og veluddannet styrke med bedre
materiel, herunder håndkraftssprøjter og
dampsprøjter. I kølvandet på Jacobsens
forslag blev en kommission nedsat i 1863
for at udarbejde en plan for reorganiseringen.
Dette arbejde kulminerede i vedtagelsen
af Københavns Brandlov den 15. maj 1868,
underskrevet af Kong Christian IX, som
trådte i kraft 1. august 1870. På denne
dato kl. 5 om morgenen overtog det nye
kommunale brandvæsen de faste vagter
i byen. Assistent ved vandværket, cand.polyt.
J.C. Schønheyder, blev ansat som
Brandinspektør. Reformen betød, at de ældre,
uorganiserede brandkorps blev erstattet af et
professionelt kommunalt fagkorps.
Dette førte også til oprettelsen af nye
brandstationer,
herunder Hovedbrandstationen, Station
Adelgade og Station Fælledvej, mens nogle
ældre stationer, som Nikolaj Tårn, blev lukket
eller omdannet til lagre. Reformen af
brandvæsenet i 1870 var et afgørende skridt
mod et moderne og effektivt brandberedskab
i København, hvilket sikrede byens indbyggere
bedre beskyttelse mod brande.

Billede: J. C. Jacobsen af
August Jerndorff 1886

1. december 1870: Der oprettes brandvagt i
lægeforeningens boliger Bygning G, og
telegrastationenflyttes hertil fra Trianglen

1. august 1872: Sprøjteførerne indgiver et
andragende til brandinspektøren om at få
vagtturnus 2 døgns vagt / 1 døgns fri
ændret til 1 døgns vagt / 1 døgn fri, men
uden held.

1. maj 1873: Københavns Sygekasse oprettes.

1. april 1874: Stationen på Gasværksvej 11
flyttes til Absalonsgade 25.

1. april 1875: Kommunal lønreform, der dog
kun omfatter embeds- og bestillingsmænd,
herunder brandvæsenets overordnede
personale, Sprøjtemestre inklusive. disse
har pensionsret.

April 1875: Dampsprøjte nr. 2 "Heimdal"
anskaffes

1. juli 1875: Sprøjteføreres og brandmænds
lønninger forhøjes med15%. Samtidig
bestemmes, at disse - ved afsked efter
mindst 29 års uafbrudt tjeneste - tildeles en
pension, svarende til 1/4 af lønnen.

November 1875: Lygtevejens brandvagt
flyttes fra Nørrebrogade 174 til 162

1878: ny alarm-(telegraf-)station indrettes i
Vaisenhuset. Nørre Farimagsgade 49

April 1878: Stationen i Guldbergsgade 3
flyttes til Fælledvej 22A

1880-1884: Adskillie offentlige bygninger
sættes i direkte telegrafisk forbindelse
med Hovedstationen i Nikolaj Tårn.
Der påbegyndes også etablering af direkte
telegrafforbindelse til Brandstationerne
fra enkelte private virksomheder.

28. oktobrer 1880: stationen i Adelgade 37
flyttes til Adelgade 115

1881: De første offentlige alarmskabe - 3 stk. -
opstilles på Østerbro

30. april 1881: En brandstation oprettes Østerbrogade 47

1. april 1882: Stationen Absalongade 25 flyttes til nr. 9.
Bygningen rummer også Politistation

21. oktober 1884: Brandstationen på
Fælledvej 20 st. F tages i brug.

Brandstationen Fælledvej (St. F) 1884

St. Fælledvej med Dampsprøjte og Tender

30. januar 1892: Dampsprøjte Nr. 5 »Thor«
anskaffes. den fik til huse på st. Adelgade
senere overflyttet til Hovedbrandstationen.

 

1. februar 1892: Menige Brandmænds
understøttelsesforening oprettes med det
formål at virke som gensidig hjælpekasse

 

30. april 1892: En ny hovedbrandstation i
Løngangsstrædet (nu bag Rådhuset)
tages i brug. Brandinspektøren og
brandvæsenets kontorer flyttede ind
Her er bl.a. indrettet centralstation (vagtcen­tral)
med ledningsforbindelser til alle
brandstationer og offentlige og private alarmer.

Foran den nye Hovedbrandstation afprøves
en begravelsesmaskine.

 

30. april 1892: Den hidtidige hovedstation i
Nikolaj Tårn nedlægges. Ligeledes nedlæg­ges
stationen i Gothersgade, men bygningen
anvendes fortsat til depothus. Det er ikke
kun en ny bygning man har fået, men det er
også starten til en ny epoke. Beredskabet er
nu fordelt på 6 slagkraftige brandstationer i
byen. Enkelte af de tidligere små brandvagter
bevares dog som depoter. Samtidig med
indvielsen af den nye Hovedstation
gennemføres en rationalisering af
brandstationerne, og der indføres følgen­de
bogstavbetegnelser:

 

St. H: Hovedbrandstationen

St. A: stationen, Adelgade 115

St. C: vagten, Langebrogade 10 St.

St. F: stationen, Fælledvej 22 St.

St. V: stationen, Absalonsgade 9

St. Ø: stationen, Østerbrogade 47.

 

1893: Københavns Brandvæsens første
trykte årsberetning udkommer.

 

11. december 1893: Borgerrepræsentationen
tiltræder indenrigsministe­riets forslag om,
at Københavns brandvæsen skal assistere
ved brand på Frederiksborg og Fredensborg
slotte. Aftalen udvides i den følgende tid til at
omfatte flere af statens bygninger i
Nord­sjælland.

 

25.januar 1894: Der afsluttes overenskomst
mellem brandvæsenet og statsbanerne om
befordring af slukningstog til assistance på
Sjæl­land.

1. august 1895: Kunne det kommunale
brandvæsen fejre 25 års jubilæum. det så ud
som om kommunen overlod andreat sørge
for at dagen fik et festligt præ.

 

1. februar 1896: Den lille reserve – kaldet
»den mobile reserve« – ophæ­ves. Den bestod
af 6 sprøjteførere og 18 brandmænd.

 

1. februar 1896: Tjenestereglement af 1895
træder i kraft.

 

1897-1905: En antal eksemplarer af Königs
røghjelm anskaffes og indgår som en
del af stationssprøjternes udrustning.

 

1. april 1898: Kommunal lønreform,
brandmænd kommer på månedsløn

 

1. april 1898: Brandvæsenet overtager
kørselen med lægevagtstationernes
ambulancevogne. Brandvæsenet overtager
2 hestetrukne ambulancevogne. De
stationeres på henholdsvis
Hovedbrandstationen og
Fælledvejens brandstation.

 

1. april 1898 ambulancetjesten startes.
i Københavns Brandvæsens regi.

1. april 1898: Nyt regulativ for Københavns
Brandvæsen

 

1. april 1898: Stillingsbetegnelserne
Brandinspektør og Vicebrandinspektør
ændres til Branddirektør og
Vicebranddirektør

1. maj 1898: Brandfolkenes Organisation
stiftes

 

I året 1898 blev der kørt 175
ambulanceudrykninger i København.

1899: Der anskaffes en udrykningscykel, på
hvilken en Brandmand skal køre i forvejen
og melde, at brandudrykningen er på vej.
Cyklen er udrustet med en let håndsprøjte

 

I året 1899 blev der kørt 335
ambulanceudrykninger i København.

 

Aflevering af patient på Kommunehospitalet.