Efter Københavns Brand i 1795 stod kirken
røgsværtet og sønderbrudte mure og et
forkullet tårn. Man forsøgte at skaffe penge,
det glippede, og ved kongelig resulotion i
1804 blev menigheden opløst fordelt
mellem Garnisons-, Helligånds-, Holmens-,
Trinitatis- og Vor Frue kirke.
Derpå blev brandtomten ryddet, undtagen
tårnet, som Brandvæsenet i 1807 fik

overdraget og i 1820-23 lod ombygge til
vagttårn og depot for brandsprøjter.en lille
klokke ophængtes øverst oppe.

 
Nikolaj Tårn.

 

Ny Brandforordning

1. november 1805 Kong Christian VII
udsteder en Forordning angående
Brandvæsenet i København,
som afløser de i 1687 givne
bestemmelser.
Forordningen træder i kraft 1806.

2. til 5 september 1807 København bliver
bombarderet. Det var et chock for befolkningen,
da den engelske besættelsesmagt gjorde alvor
af sine trusler og indledte bombardementet.
efter Kejser Napoleons flåde led nederlag
under slaget ved Trafalgar i oktober 1805.
var Danmarks Krigsflåde derefter den 
største på det Europæiske fastland Der var
ingen tvivl om at Napoleon ville sikre sig
den danske flåde. England betragtede dette
skaktræk som en nærliggende mulighed.

7. september 1807 kl. 04.00 om morgen blev 
kapitulationen underskrevet. København havde
overgivet sig. Byen var udbombet og flådens
skibe blev indraget af den engelske flåde.
inden afsejling ødelagde englænderne de skibe
der var under opbygning på orlogsværftet

 Den 9. august 1859 blev Københavns første
store vandværk taget i brug.


Kong Frederik VI
Regent 1808-1839

15. januar 1840: Paraderede Brandkorpset
med 1000 mand ved Kong Frederik d. VI
ligfærd gennem København.

19. januar 1845: Blev Brandvæsenets
officerkorps præsenteret for kongen af
Preussen på  Rosenborgs Eksercerplads
iført Gala med skærfvog kårde og
guldstriber på beklæderne.


Kong Christian VIII
Regent 1839-1848

25. februar 1848: Ved Kong Christian VIII
ligprocession var brandkorpset
udkommanderet til parade med en styrke
på 260 over- og underofficerer, 80
Værkgeseller, til hvem der var
udleveret sabel og gehæng fra
tøjhuset, 600 Strålemestre Assistender
og nedbrydningsfolk der mødte i frakke
som i 1840 ved kong Frederik VI

Kong Frederik VII
Regent 1848-1863

oprettes også brandtelegrafen,
der skal forbinde dem med
telegrafledninger indbyrdes, Vagterne
er: Store Kannikestrædet 13
(hos Brandmajor F.C. Balsløv),
Adelgade 37 (ved Nyboder Vagt),
Dronningens Tværgade 1 (hotel Phønix)
Gothersgade 62 (også depothus)
Langebrogade 10 (også depothus og
Nikolaj Vagttårn (Hovedstation)
Brandvæsenet fik sin første egentlige
chef, Oberstløjtnant Fritz Christian
Balsløw (1859-1870) Brandkorpsets omkring
4000 mere eller mindre effektive medlemmer
erstattedes af 101 fastansatte brandfolk og
en reserve på 424 mand. Der var nu
basis for en effektivisering. Mandskabets
uddannelse forbedredes og visse af de mange
små brandvagter blev flyttet. Et stort ønske
fra brandvæsenet var at få bygget en ny
Hovedbrandstation til erstatning for den
utidssvarende hovedbrandvagt i Nicolai
Kirketårn, og få materiel og mandskab
koncentreret på færre større brandstationer,
lykkedes det dog ikke at få gennemført dette
år, men først mange år senere i 1892.

26. januar 1862: Brygger J. C. Jacobsen retter i
Folketinget en forespørgsel til justitsministeren.

 01-10-1863 Blev Nikolaj Tårn taget i brug
med fast bemanding Nikolaj Tårn Brandstation
st. H 

 

Februar 1866: Filthattene afløses af
læderhjelme.

Stiftelsesforening oprettes
med det formål at bygge en stiftelse for
»Interessenterne og deres efterladte Enker«.

15.maj 1868: Kong Christian IX underskriver
Lov om Brandvæsenet i København, som skal
afløse forordningen af 1. november 1805.
Hermed bliver brandvæsenet en
kommunal opgave fra 1870 sidste chef for
Københavns Kongelige Brandvæsen 
1859-1870: Fritz Christian Balsløw  
(oberstløjtnant)

Kong Christian IX
regent 1863-1906

1. februar 1870: Folketallet i Københavns
kommune er 181.291.

21. juni 1870: Det af kommunalbestyrelsen
vedtagne Regulativ for Københavns
Brandvæsen stadfæstes af Justitsministeriet.

1. august 1870:  kl. 5 om morgenen, indledtes
en ny epoke i byens historie. Da overtager det nye
kommunale brandvæsen de faste vagter.
Assistent ved vandværket, cand.polyt.
J.C. Schønheyder
ansættes som Brandinspektør