Brandvæsenet 1728 - 1794

Kong Frederik IV 1699 - 1730

Branden onsdag den 20. oktober 1728
kl. 6.00 var den første store prøve, som
det så højt lovpriste Københavnske
Brandvæsen blev sat på. Brandsprøjterne
skulle straks repareres og føres til den ild
der endnu blussede his og her i ruinerne.

Genopbygningen

Efterfølgende medførte det lejligheden var
kommet til at give byen et skønnere
udseende og få gaderne gjort bredere og
mere lige. Trods modstand fra
myndighederne der ønskede bygninger i 2
etager. Byggede man nu binningsværks
baghuse i 4 og 5 etager.
I foråret 1731 så man sig tvunget til at
tillade den københavnske borger
"at bygge grundmur eller bindingsværk,
som han bedst kunne afstedkomme, på hvad
stedi Stadendet end måtte være"
Da man ikke fik skat fra de nedbrændte huse,
hævede man skatten på de resterende
2417 huse.
Det Københavnske brandvæsen havde fået
en gæld på 2133 Rdlr. Brandstyret skulle i
henhold til Kongens ordre af 25. juli 1733
afholde udgifterne ved nyanskaffelsen
af slukningsmateriel i stedet for det brændte
ved Børnehuset og Trinitatis kirke - om
sprøjten ved Vejerhuset tales der ikke.
Imidslertid indeholder Brandstyrets regnskab
en "forklaring på, hvad det ved Trinitatis kirke
udi Landemærkestrædet af grundmur nye
opbyggede Sprut-hus, samt en nye
Brandsprøjte og øvrige dertil hørende
brandredskaber, item en til Børnehuset
nu alt på fornævnte steder befinder at
være anskaffet."

Kong Christian VI 1730 - 1766

Udviklingsår 1734-1750

Et Københavnske Brandvæsen havde i
1734 fået afhjulpet den skade, den store
brand havde forvoldt. Det ødelagte materiel
var blevet repareret  eller erstattet med nyt.
En ny Brandforordning blevet givet med
tillægsbestemmelser, der tilsigtede i
fremtiden at forhindre brande af lignende
katastrofalt omfang som den i 1728. 
Af Brandvæsenets ruller for årene 1734-1740,
1752 og 1754 kan en oversigt, gældende for
hele tidsrummet uddrages: D var ialt ved
sprøjterne 748 mand; hertil kom 16 mand
ved Tragterne, 283 Reservetømrersvende
med deres Brandmester og 2 formænd
272 Reservemurersvende, Vandmesteren
med folk ialt 16 mand, 36 vognmænd,
Brandmajordens folk, ialt 16 mand og
17 højere kommanderene, alt i alt et
brandkorps på 1407 mand.

I januar 1749 nedsatte Regeringen en
kommission, der skulle udarbejde forslag til
en ny Brandforordning Den betød at
"bemeldte Brandmajor eller -direktør over
Brandvæsenet have fri og fuldkommen
disposition over alt det, som hørende til
ildens læskelse, hvorudi ham intet
indgreb må gøres;men enhver, som ved
ilden er forordnet at arbrjde, skal følge
hans ordre og anvisninger." Det betød
at stridighederne om kommandoforhold
mellem Marinens officerer og Brandmajoren
var slut, der var nu kun een der bestemte i
forhold til ildebrand.

Forbedringer 1750 - 1794

Natten mellem 4 og 5 december 1754 opstod
ild i Schacks palæ på Amalienborg det kneb
for Brandvæsenet med at få tilført det
nødvendige vand til slukningen, hvorfor
"hovedbygningen indvendig tillige med
spærreværket rent udbrændte. 
" Allerede den 28. december 1754
bestemte Kongen at i tilfælde af brand,
skulle Holmen afgive 100 matroser for at bistå
Brandvæsenet. På samme brand i Schacks
Palæ gjorde Politimester Erich Torm
opmærksom på at Pramsprøjtens slanger
ikke var lange nok.
I året 1760 investeret i 18 store slagpumper i
kanalerne, 6 nye vagtsprøjter og et
grundmuret sprøjtehus. I årene1768-1769 fik
Brandvæsenet 2 nye sprøjter bygget i
København. I 1770 fik Brandvæsenet
sit materiel forøget, og forskellige
oplysninger giver indtryk af, at man var godt
rustet overfor brandfaren. Allerede i 1774
har man haft en del mindre sprøjter fordelt
rundt om i byen; Sprøjterne var bekostet af
indbyggerne. Samme år blev sprøjtehusene
repareret.

Kong Christian VII
Regent 1766-1808

Koncekvenser ved brande

I 1770'erne bekæmpede brandvæsenet et par
brande, der fik vidtrækkende følger, end brande
i almindelighed plejede at få. Natten mellem
lørdag den 4. og søndag den 5. maj  1776
udbrød en ret hæftig brand, der kunne være
blevet temmelig farlig for den tætbebyggede
byde l omkring Nikolaj Kirke. Ilden opstod i
Brygger Jacob Kristensen Kautrups store gård
i Vingårdsstrædet. Den blev opdaget kl. 24.15
og var opstået ved Bryggerens Kølle, hvor
Gårdskalen Niss skulle holde vagt.
Ved hans forsømmelighed gik der ild i køllen,
og branden "Greb så forfærdeligt om sig, at for-,
side- og baghuset stod med eet i lys lue".
Tvende køer er indebrændt, 6 ejendomme var
stærkt beskadigede og 11 andre noget mindre
ødelagt. Brandvæsenet havde haft et ret
betydeligt slukningsmateriel i gang; ikke
mindre end 19 Sprøjter blev under denne
brand beskadiget, så de måtte underkastes
reparation. Branden gav således anledning til
en udvidelse af Skvaldersgade. ved samme
lejlighed forsvandt "Malerens gang" og
"Bagerens gang", gyder, der fra
Vingårdsstrædet førte ind til nogle usle
1-etages bygninger.

Den anden ildebrand den 11. september
1779 om morgen kl. 05.30 i
Store Kongensgade i hr. Gerløvs
Porcelænsfabrik som opkom i sidehuset,
som ganske afbrændte tillige forhuset.
"beboer til dels fik og kun lidet livet reddet".
Denne brand syntes at have vist, at alt
ved Brandvæsenet ikke var, som det burde
være. Allerede 2 dage efter skrev Arveprins
Frederik til det danske kancelli således;
"Da det er kommet Hans Majestæt for ørene,
at ved den sidste ildebrandi Store
Kongensgade, hvor den hele gård afbrændte,
det skal have varet længe, førend sprøjterne
kom, førend de Kommanderende indfandt sig
ved branden, og at alt skal have gået
meget søvnagtigen til, så vil Hans Majestæt,
at kancelliet tillægger vedkommende befaling
straks at undersøge denne sag og på det
nøjeste at give Efterretning om alt, da Kongen
vil inden 3 dages forløb herom være
underrettet."

Kancelliet
Kancelliet nedsatte en kommision som skulle
kulegrave sagen. Sagen syntes at gå i
glemmebogen intil et tidligere forslag atter
kom frem i anledning af nedsættelsen af
kommisionen af 29. juli 1795. Foruden de
allerede eksisterende 25 slagpumper
burde der anskaffes endnu 29, nemlig
21 i kanalerne, 6 i Kastellet, og 2 i den
lange gang ved Rosenborg have. I de
gårde hvor vandhanerne med alt for ringe
dimentioner, kunne man anbringe 16
pumpeopstandere. Sprøjteslange der var
50 Alen lange burde skæres ned til 25 Alen,
hvis nemlig en slange revnede, var hele
stykket ubrugeligt.