Branden på Amalienborg

Den 19. april 1689

En enkelt brand skal særlig omtales.
ingen brandulykke kunne i uhygge måle sig med branden på 
Amalienborg den 19. april 1689. Den "ulykkelige Ildebrand, som
ikke allene lagde det tømmer og brædder ved Amalienborg opsatte
operahus tillige med det dejlige Amalienborg slot udi aske, men
endog kvalte og forbrændte mange mennesker, er ikke uden gråd
og jammer at erindre", hedder det i en samtidig beretning. På 
kongens fødselsdag den 15. april 1689 havde Majestæten overværet
en opera i for tilfældet opført og smukt udstyret teater, og han havde
givet tilladelse til, at forstillingen den 19. april blev gentaget for hans
undersåtter. Da teatret allerede var fyldt med tilskuere, opstod der
pludselig ild; den greb hurtig om sig i de enebærtræer og -buske,
hvormed teatret var udsmykket; Ilden "tog i et øjeblik sådan
overhånd, at alting kom i fuld flamme, og i en tid af et kvarter lå
den ganske Tømmerbygning i aske."

Luerne bredte sig til Amalienborg, og branden var så unaturlig
og heftig, at man for denne rasen ikke aleneste intet fik reddet, men
var og i frygt, at de omflyvende funker skulle angribe de i havnen
liggende skibeog forårsage større skade." Det var dog "ikke at regne
imod den elendighed, de arme og ulykkelige tilskuer var bestedte udi."
"Dørerne på huset var meget enge, ilden derimod meget hastig, så er
let at slutte, i hvad erbarmelig tilstand, angst og elendighed de arme
mennesker må have været; enhver søgte døren, de sidste ville være
de første og de første forhindrede de sidste, indtil ild, damp og røg
ikke allene betog mange både syn og ånde, men endog livet." Mindst
171 personer mistede livet, nogle mente endog 260, og "var det det
beklageligste, at deriblandt var kærnenaf de fornemste indbyggere,
ypperlige subjekter og officere, samtaf det skønneste fruentimmer,
unge og velopdragne børn." Man forstår, at sorgen havde sænket sig
over Hovedstaden i de nærmeste år. Den eneste, der fikgavn af
ulykken, var en karl fra Fyn, der 3 uger i forvejen varblevet fængslet
fordi han havde spået, at København skulle forgå ved ild den 18. eller
19. april; han blev sluppet løs, da hans spådom jo til dels var gået i 
opfyldelse.